lørdag den 7. februar 2009

Hvalpetræning




I dag har vi været afsted til hvalpetræning. Det gik fint - bortset fra silende regn. De andre hvalpe på holdet er desværre alle store racer, hvoraf de fleste er 4-5 måneder, så Dixie er den absolut mindste og yngste. Men det lader hun sig nu ikke slå ud af. Hun er nemlig også den hurtigste, så de andre har svært ved at følge med! Hvalpetræningen var supersjov, syntes Dixie, for mor havde taget små pølsestykker med. Det var MUMS. Hun har fået godt styr på klikkeren nu, og hun er blevet godt til dæk og kontaktøvelserne.


Tiden flyver afsted! Dixie har nu boet her i en uge, og hun er faldet rigtigt godt til. Jeg bestræber mig på, at Dixie skal have en ny oplevelse hver dag, indtil hun er 12 uger. Vi har været på skovtur flere gange. Hun har set en stor lastbil læsse en båd af i vores indkørsel (hvad man dog ikke arrangerer for miljøtræningens skyld;-)), hun har været med i skole med Cecilie, hun har været i dagplejen, hun har kørt bil masser af gange - men hader desværre stadig at sidde i buret..., hun har hørt masser af maskinlyde igaragen. I næste uge skal hun med på gåtur i Randers. Det går nogenlunde med at gå i line, især når jeg går i den rigtige retning - vi er nogle gange lidt uenige.


Om natten sover hun i Cecilies seng, og jeg står op en gang hver nat for at lufte hende. Det går rigtigt fint. Der er kun sket få uheld. Dixie og Ballou begyndte at lege her i formiddag. Det passede hende.


Jeg håber, at der kommer en masse sne, så vi kan komme ud og lege!!!

1 kommentar:

  1. Hej hvor lyder det godt. Har set Dazzler idag han kunne ordne 3 border hvalpe og en groenendael hvalp, alle på samme alder, sej fyr.... Det lyder også godt at hun er faldet til ;-) Glæder mig til at se hende i næste månede

    SvarSlet